Zohore forstår BIF-fansenes følelser

Det er Kenneth Zohore fuldt ud bevidst om.   

- Jeg forstår udmærket, hvis min fortid i FC København kan fremkalde specielle følelser hos fansene, som følger Brøndby IF i tykt og tyndt. Det sætter mig i en situation, hvor jeg skal arbejde ekstra hårdt for at få deres accept, og det er jeg 100 % klar til at gøre, siger Zohore på klubbens hjemmeside og roser samtidig Brøndbys historiske betydning.

- Igennem min opvækst har Brøndby IF stået som en af Danmarks og Nordens store klubber, og jeg glæder mig til at vise, at jeg er værdig til at få den chance, som klubben nu har givet mig, siger Zohore og fortsætter:- Jeg kender mange af de unge spillere fra ungdomslandsholdene, og jeg ved, at der også er mange stærke, ældre spillere i truppen, så der er stor konkurrence om pladserne, men det er blot med til at skærpe de enkelte spillere og gøre én bedre. 

- Derudover så kender jeg Thomas Frank rigtig godt, og jeg er sikker på, at jeg med hans og holdets hjælp kan udvikle mig i en positiv retning og hjælpe klubben med at få skaffet nogle point, siger Zohore.Kenneth Zohore blev i marts 2010 den yngste Superliga-spiller nogensinde, da han debuterede for FCK i en alder af 16 år og 35 dage. .Og da han i en alder af 16 år og 261 dage debuterede for FCK i Champions League mod Barcelona på Camp Nou i oktober 2010, var det som den næstyngste i turneringens historie.  Den 19-årige angriber står noteret for 23 kampe og et enkelt mål for FCK.  

 

Dagens Gossip