Zohore ligeglad med FCK-fansenes reaktion

Her bliver det samtidig til et gensyn med Ståle Solbakken, der i 2010 gav angriberen debut i Superligaen og siden gjorde ham til næstyngste debutant nogensinde i Champions League.

Tidligere har spillere som Allan Nielsen, Peter Møller, Thomas Rytter, Martin Albrechtsen og Johan Absalonsen lavet det ’forbudte' klubskifte, som hver gang har medført hårde ord fra klubbernes fans.

Kenneth Zohore har da også allerede fået frustrationerne at føle blandt FCK-fansene.

- Der har været en del reaktioner. Det er klart, der er nogle fans, der har det svært med det. Men jeg spiller for mig selv, og hvad der er bedst for min karriere. Jeg kan jo ikke tænke, ’at der kan jeg ikke tage hen', hvis det nu kan hjælpe mig fremover, siger han.Tiden i Firenze har fået ham til at tænke mere egoistisk på sin karriere frem for at spekulere på omgivelsernes meninger.

- Hvad FCK-fansene siger, betyder ikke så meget for mig. Det kunne det godt have gjort tidligere. Jeg kan da godt se det fra deres side, men jeg bliver nødt til at tænke på mig selv og min karriere.

Omverdenens meninger og forventninger har da også været mange, siden Kenneth Zohore slog igennem som 16-årig.

- Selvfølgelig har jeg godt kunne mærke, at der har været store forventninger til mig. Hvis jeg ikke leverer, er der nogle efter mig hele tiden. Men det har jeg ikke noget problem med. Jeg er min egen største kritiker.

Kampen mellem Brøndby og FC København spilles lørdag klokken 16 på Brøndby Stadion.

Dagens Gossip

Dagens TV