ZZ Top genudsender 10 albums

Skrevet af Aller

13/06/2013
Nu får ZZ Tops fans mulighed for at erhverve gruppens 10 første albums i den form, de oprindeligt var tænkt. Gruppen udsender i denne uge et bokssæt, hvor pladerne lyder, ligesom da de blev udsendt fra 1971 og frem. I 1983 fik trioen en gigantisk succes med albummet »Eliminator« og den oplevelse fik de langskæggede musikere til at remixe deres foregående plader, så materialet kom til at minde mere om klangen på »Eliminator«. »Det var dér, problemerne begyndte«, siger forsangeren Billy Gibbons til musikbladet Rolling Stone og forklarer: »Vi gjorde vores sound stor, svævende og alle de andre adjektiver, der kunne hæftes på »Eliminator«. Det var ligesom dengang, de satte steel guitar, honky tonk-piano og alt muligt andet til Hank Williams seniors plader. Sådan noget skal man holde sig fra«. Det er denne erkendelse, der har fået bluesrockgruppen til at finde tilbage til rødderne. Musikerne mener, det er mere ærligt: »De albums er, som de er. 1983 eksisterede jo ikke i 1970«, fastslår Gibbons og forsikrer, at »selv downloads fra iTunes vil lyde, nøjagtigt som det vi indspillede på de forskellige tidspunkter«. Bokssættet indeholder blandt andet »Tres Hombres« fra 1973, »Fandango!« fra ’75, »Tejas« fra ’76 og »El Loco« fra 1981. »Eliminator« er også med i samlingen. ZZ Top turnerer stadig for fuld skrue med 60 koncerter i kalenderen for resten af 2013. Sidste år kom albummet »La Futura«, der er den 15. studieplade fra Billy Gibbons, Frank Beard og Dusty Hill.

Dagens topnyheder