Vi introducerer gudedrikken på en varm sommerdag: Hindbær-granatæblesmoothie

Skrevet af admin

23/07/2016

Dagens topnyheder

Vidste du, at man kan presse saft af et granatæble? Det kan man – og endda med en helt almindelig citruspresser.

Granatæblesaft kan fx bruges i smoothies, hvor det tilfører en interessant syrlig sødme.

Prøv denne opskrift på en forrygende lækker smoothie, hvor granatæblesaften danner par med bl.a. hindbær og vanille. Mums!

Smoothie til 2 personer
2 store granatæbler
300g hindbær
2 meget modne bananer
4 dl mandelmælk, kokosmælk eller anden type mælk
1 vanillestang

Del vanillestangen på langs og skrab kornene ud.

Skær granatæblerne over. Pil evt. en håndfuld hele kerner fra til at pynte smoothien med.

Pres de halve granatæbler på en almindelig citruspresser (manuel eller elektrisk), ligesom hvis det var en halv appelsin eller citron. Et stort granatæble giver ca. 1-2 dl lækker syrlig-sød og let bitter saft.


Kombiner granatæblesaft, hindbær, bananer, mandelmælk og vanillekorn i en blender og blend til en lækker cremet smoothie.


Server smoothien straks.

Evt. pyntet med lidt granatæblekerner, hvis du tog nogle fra tidligere.

Sabine Murati er uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: