Dansk Folkeparti vil kastrere pædofile med medicin

| Skrevet af Ritzau den 4. marts 2016 - 19:36
Foto: Shutterstock

Efter pædofilisagen fra Randers vil DF indføre minimumsstraf og medicinsk kastration af pædofile.

Seks år bag tremmer er ikke nok.

Det mener Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, efter at en 48-årig mand fra Randers fredag blev idømt seks års fængsel og et erstatningskrav på i alt 150.000 kroner.

Sagen er blevet kaldt danmarkshistoriens største sag om børneporno, og anklageren havde krævet forvaring på ubestemt tid.

Efter domsafsigelsen vil retsordføreren over for justitsminister Søren Pind (V) rejse en diskussion om muligheden for at indføre minimumsstraffe i pædofilisager.

Peter Kofod Poulsen vil også gerne se på muligheden for, at pædofile kan blive dømt til medicinsk kastration.

- Hvis ministeren ønsker, at vi skal lave minimumsstraffe på det her område for at sikre, at straffene kommer op i et niveau, hvor det er ret og rimeligt, er vi fuldstændig klar til det i Dansk Folkeparti, siger Peter Kofod Poulsen.

- Vi vil også gerne diskutere medicinsk kastration af pædofile, så man sikrer, at man ikke gentager de her ting.

I første omgang vil Peter Kofod Poulsen dog bede justitsministeren om en redegørelse af den konkrete pædofilisag fra Randers. Retsordføreren vil vide, hvorfor den 48-årige ikke har fået en hårdere dom, selv om strafferammen tillader det.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man ikke har benyttet muligheden for at give en strengere straf, end de seks år han er blevet idømt, siger Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen til Ritzau.

Anklagerens forsøg på at få manden idømt forvaring blev støttet af Retslægerådet.

Forvaring er en af lovens strengeste sanktioner. Men dommen blev mildere, blandt andet fordi domstolen ikke fandt det bevist, at manden havde forsøgt at købe et rumænsk spædbarn med henblik på seksuelt misbrug.

Såvel anklager som forsvarer har fredag meddelt, at de nu overvejer, om de vil anke dommen.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

27. juli 2016

Politiet har undersøgt et kranie fundet i Nordsjælland. Det viser sig at være fra et menneske og af ældre dato

Politik

Frækt

27. juli 2016

En blowjob er yderst intimt, men det er bestemt ikke altid lige lækkert - hvis sandheden skal på bordet. Her er fem ting, der gør oralsex mindre nydelsesfuldt.