Danskfødt syrienkriger mister statsborgerskabet

Skrevet af Redaktionen

14/11/2017
Den 25-årige syrienkriger mister sit statsborgerskab og udvises fra Danmark.

Dagens topnyheder

En dansk-tyrkisk syrienkriger mister sin danske statsborgerskab, fordi han tidligere har tilsluttet sig Islamisk Stat i Syrien.

Det har Højesteret afgjort tirsdag. 

Foruden statsborgerskabet er den 25-årige Enes Ciftci desuden blevet idømt seks års fængsel og udvisning for altid, fordi han tilbage i 2013 og 2015 lod sig hverve til terrororganisationen Islamisk Stat.

Dermed har Højesteret stadfæstet en tidligere afgørelse fra Østre Landsret i sagen mod Enes Ciftci, som dermed er den første, der mister sit danske statsborgerskab, selv om han er født og opvokset i Danmark.

Anklageren har tidligere ved retsmøde i Østre Landsret om Enes Ciftci udtalt:  

- Han har intet til overs for det demokrati. Vi ved fra hans egne udtalelser, at han følte sig meget bedre tilpas hos Islamisk Stat end i Danmark. På den baggrund er det paradoksalt, at han ønsker at bevare sit ophold, sagde vicestatsadvokat Anders Riisager.

Retten lagde i sidste ende vægt på, at Enes Ciftci to gange tilbage i 2013 lod sig indskrive som kriger hos Islamisk Stat, hvor han modtog våbentræning, mens han også forsøgte at støtte terrororganisationen økonomisk med 20.000 kroner og ligesom han havde rost Omar El-Husseins terrorhandlinger offentligt efter angrebet i København i 2015.

Afgørelsen tirsdag kan få betydning for andre lignende straffesager mod unge, der har tilsluttet sig Islamisk Stat. 

Jonna tog en fortrydelsespille: Dagen efter var hun pludselig blind