DF vil give politiet nye metode: Asylansøgere skal kunne bedøves

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/10/2016
Foto: arkivfoto
Foto: arkivfoto
Bedøvelse skal sikre politibetjente mod overfald og sikre en nemmere håndtering af de afviste asylansøgere

Mest læste i dag

Det skal være markant nemmere for politiet at håndtere hjemsendte asylansøgere, end det er i dag. 

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen, der i et nyt forslag vil give politiet mulighed for at bedøve asylansøgere, der skal sendes retur til deres hjemlande, skriver BT.

-Vi arbejder på at gøre det nemmere for myndigheder at tvangsudsende afviste asylansøgere. Det er fuldstændig uholdbart, at der er afviste asylansøgere, der sparker, slår, råber og skriger for at forhindre at blive sendt ud. Derfor mener jeg, at det at give dem noget beroligende medicin, er én mulighed,« siger Martin Henriksen.

Det er øjeblikket ikke tilladt at bedøve hjemsendte asylansøgere, og ifølge Justitsministeriet er forslaget i strid mod menneskerettighederne, da 'tvangsmedicinering er 'et meget indgribende tiltag, der vil rejse alvorlige spørgsmål.’

Martin Henriksen står fast: 'EU-konventioner er noget bras’

Forslaget kommer på bordet efter flere medier i dansk presse har beskrevet, hvordan en 21-årig afghansk dreng har været så uregerlig, at han ikke kunne blive sendt på et fly hjem.

Selvom bedøvelse er imod de nuværende regler, står Martin Henriksen ved sit forslag: 

-EU-konventionerne er noget bras, der forhindrer os i at gøre det, vi har krav på; at beskytte vores land og selv bestemme, hvem der kommer ind og ud af landet. Der er tale om folk, der påstår, at de er forfulgt, så de har ikke krav på at være her. Så får de at vide, at de skal ud af Danmark. De gider de heller ikke. Så tager man fat i dem med fysisk magt, og så begynder de at te sig vanvittigt og måske gøre skade på politifolk.