Enhedslisten siger nej tak til politikerpension: Mister 166.000 kroner om året

Skrevet af Kristine Bugbee

23/03/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
En politisk forslag får nu Enhedslistens folketingspolitikere til at frasige sig politikerpension. De vinker derfor farvel til 166.000 kroner om året.

Mest læste i dag

Politikeres løn og pension har været til ivrig diskussion på det seneste.

Det er særligt regeringens plan om at forhøje pensionsalderen for almindelige lønmodtagere, der har sparket gang i debatten om folketingspolitikernes lukrative løn- og penionsvilkår. For er det retfærdigt, at folketingspolitikere får en fed pension og kan trække sig tidligt, mens resten af befolkning skal arbejde længere og får mindre ud af det?

Nu går Enhedslistens folketingsgruppe frivilligt ned i pension, skriver tv2.dk

Det var egentlig et forslag, som Socialdemokratiet stillede for at drille Enhedslisten.

- Vi kan konstatere, at der i øjeblikket er en del folketingsmedlemmer, som synes, at de bliver bebyrdet af et alt for højt vederlag og en for høj pension, sagde Henrik Sass for tre uger siden, da Socialdemokratiet stillede forslaget. 

Men det politiske drilleri blev altså taget seriøst, og nu vil Enhedslistens folketingspolitikere frivilligt farvel til 166.000 kroner om året.

Allerede inden forslaget er stemt igennem, har Enhedslistens folketingsgruppe besluttet at sætte stemmer og handling bag forslaget og frasige sig den høje politikerpension.  

Partiet håber dermed, at medlemmerne kan gå foran og få andre politikere til at følge trop ved at frasige sig en del af sin pension, når forslaget stemmes endeligt igennem torsdag.

Normalt kan folketingspolitikere trække 317.000 kroner hjem hvert år i pension, men i Enhedslisten har politikerne besluttet at gå ned på almindelige pensionsvilkår, så hvert medlem får 151.000 kroner om året. 

Sammenlagt en nedgang på 166.000 kroner om året, eller knap 14.000 kroner om måneden. 

- Det handler om det symbolske, mere end det handler om pengene. Politikere vedtager en masse reformer, blandt andet højere pensionsalder for almindelige mennesker, men vi går selv på pension nogle år tidligere med en gylden pension, siger Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted til tv2.dk.

Det er dog kun Enhedslisten, der på forhånd har meldt ud, at man vil gå ned i pension. I Dansk Folkeparti ikke har beslutet sig, selvom at man støtter op om de enkelte medlemmers mulighed for at frasige sig en højere pension. 

Forslaget om at gå frivilligt ned i pension som politiker skal til afstemning i dag, torsdag, og Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialdemokratiet stemmer alle for.