Løkkes skattelettelser fjerner 500 millioner kroner fra velfærden

Skrevet af Nils Würtzenfeld

13/09/2017
Regeringens finanslovsforslag kommer til at koste.
Regeringens finanslovsforslag kommer til at koste.
Der bliver for fremtiden 500 millioner kroner mindre til velfærden, hvis regeringen får gennemført de planlagte skattelettelser.

Mest læste i dag

Det står klart, efter at regeringen for to uger siden satte sig en målsætning om en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent i 2018.

Denne målsætning blev fremlagt under præsentationen af regeringens nye finanslovsforslag.

Pengene skulle blandt andet bruges på skoler, politi og sundhedsvæsnet, men nu viser det sig, at målsætningen næppe kan lade sig gøre. Det skriver Politiken.

For inddrages regeringens to store ønske-reformer - skatte- og erhvervsudspillet - i det samlede regnestykke, så vil det offentlige forbrug kun stige med 0,4 procent.

Det betyder i runde tal, at der bliver 500 millioner kroner mindre til velfærd.

- I 2018 skønnes justeringerne af overførslerne m.v. beregningsteknisk at indebære en reduktion af det offentlige forbrug med en halv milliard kroner, som reducerer den offentlige forbrugsvækst til 0,4 procent i 2018, skriver regeringen i en note.

Den mislykkede målsætning og de 500 millioner kroner færre til velfærd er i den grad noget der skaber irritation hos støttepartiet Dansk Folkeparti.

Her mener man nemlig, at regeringen ikke tydeligt nok har fremlagt konsekvenserne af de planlagte skattelettelser:

- Jeg synes, det er mærkeligt, at man ikke står på mål for den politik, man har, siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til Politiken og uddyber:

- Man bliver jo træt af, at historiefortællingerne ikke er rigtige. Det er fair nok, at regeringen har en politik, der hedder, at man hellere vil bruge penge på skattelettelser, lyder det.

Finansminister Kristian Jensen (V) mener i modsætning til Dansk Folkearti, at regeringen ’har lagt tingene åbent frem’.

- Det her er noget, vi selv har skrevet. Det er ikke noget, som er udregnet på baggrund af en ting, som ikke er offentligt tilgængelig. Det ligger i vores rapport og andet, så det er svært at påstå, at vi skjuler ting, siger finansministeren til Politiken.

Ældre Sagen skuffet over udspil: Ingen skattelettelser til pensionisterne