Måling: Nye Borgerlige taber pusten - så meget er de gået tilbage

Foto: Polfoto

Rød blok opnår den bedste meningsmåling siden folketingsvalget, mens Nye Borgerlige går tilbage.

Nye Borgerlige ser ud til at tabe pusten, mens rød blok vinder kraftigt frem.

I en ny Voxmeter-måling for Ritzau står Nye Borgerlige til en procent af stemmerne.

For to uger siden stod partiet til at få 2,3 procent af stemmerne. Der er altså tale om et fald, omend der skal tages højde for en statistisk usikkerhed på plus/minus 0,6 procentpoint.

Dermed ser partiet ikke ud til at komme over spærregrænsen på to procent, men vil muligvis trække stemmer fra blå blok.

I målingen står rød blok til 52,7 procent af stemmerne mod 47,1 procent af stemmerne til blå blok.

Det er en forskel på 5,6 procentpoint med en statistisk usikkerhed på plus/minus 3,1 procentpoint.

Det er den bedste måling siden valget og kan give de røde partier et rygstød under 2025-forhandlingerne, der skal ende med at sætte den økonomiske kurs for Danmark det næste årti.

/ritzau/

Dagens Gossip