Özlem Cekic melder sig ud af SF: Partiet er blevet for højreorienteret

Skrevet af Ninna Andreasen

23/03/2017
Der er få dage til SF’s landsmøde. Nu har et af partiets profiler vendt det ryggen.

Mest læste i dag

Tidligere medlem af Folketinget for SF og ivrig debattør er færdig med sit parti igennem mange år.

Özlem Cekic har besluttet sig for at melde sig ud af SF, skriver Politiken.

Udmeldelsen kommer, efter hun har set et skred i partiets udlændingepolitik. Hun mener, at SF er blevet mere højreorienteret på området siden valget.

- Vores veje er nødt til at blive skilt ad, for jeg kan ikke længere se mig selv i SF. SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted, siger hun.

Det er partiets opbakning til regeringens såkaldte ”nødbremse”, som har gjort udslaget. Nødbremsen betyder, at man i ”krisesituationer” kan lukke grænsen for uledsagede flygtningebørn.

- For mig er det her forslag om, at man vil lukke døren for uledsagede flygtningebørn, simpelthen dråben, der får bægeret til at flyde over. Man vil lukke døren for flygtningebørn. Jeg kan ikke se mig selv i det fællesskab, siger hun.