Regeringen med nyt lovforslag: Vil tillade peberspray i eget hjem

Skrevet af Ane Sørensen

24/01/2018
Foto: Scanpix (arkivfoto)
Foto: Scanpix (arkivfoto)
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som skal tillade danskerne at have en peberspray i eget hjem. Forslaget vil desuden tillade særligt udsatte personer at bære peberspray i eget hjem.

Dagens topnyheder

Fremover skal det være lovligt for alle personer over 18 år at have peberspray i sit eget hjem uden at søge om tilladelse.

Personer, som har et særligt behov for det, skal desuden kunne få tilladelse fra politiet til at gå med peberspray på offentlige steder. 

Sådan lyder et nyt lovforslag ifølge en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Dette kan eksempelvis være personer, som er blevet overfaldet af tidligere samlevere, stalkingofre, personer, som har fået udleveret en overfaldsalarm eller andre, der er særligt udsatte.

- Frygten for at blive overfaldet af en voldelig ekskæreste eller at blive forfulgt af en stalker kan være altødelæggende for ofret. Derfor skal udsatte personer have lov til at gå med peberspray, og alle borgere skal kunne have peberspray inden for hjemmets fire vægge. Jeg er glad for, at Dansk Folkeparti har været med til at sætte sagen på dagsordenen, så vi nu kan give ofrene en ekstra beskyttelse på gaderne og almindelige borgere mulighed for at føle sig mere trygge i eget hjem. Samtidig skal vi sikre, at peberspray ikke havner i det forkerte hænder. Derfor indfører vi højere straffe for de personer, som allerede har begået f.eks. vold og røveri, siger Justitsminister Søren Pape Poulsen.

Pebersprayen skal udelukkende forhandles af godkendte forhandlere, som eksempelvis våbenhandlere. Der skal desuden følge en vejledning med ved købet, som inkluderer oplysninger om mulige skadevirkninger, i hvilke situationer, der er brug for lægetilsyn, og at det er ulovligt at besidde peberspray på offentligt tilgængelige steder uden særlig tilladelse.

I dag er straffen for ulovligt at bære peberspray en bøde på 3.000 kroner. Straffen skal være højere for personer, der tidligere har siddet i fængsel for personfarlig kriminalitet som vold eller røveri og bærer en peberspray i eksempelvis nattelivet eller til demonstrationer.

I sådanne tilfælde skal straffen ifølge Justitsministeriet være 14 dages ubetinget fængsel.

Personer, der bruger peberspray ulovligt, altså ikke ved nødværge, skal lige som i dag, som udgangspunkt kunne blive idømt efter straffelovens paragraf om grov vold.

Regeringen forventes at fremsætte lovforslaget om ændring af reglerne om peberspray i efteråret.

Hjemmegående husmor: 'Hvorfor sætter man børn i verden, når man er på kontanthjælp?'