Da statsministeren udskrev valg onsdag formiddag, blev det ligeledes startskuddet på en ordentlig udhuling af partikasserne samt et forventet indhug i det offentlige budget.
Samlet set estimerer valgforsker Karina Kosiara-Pedersen, at partiernes landsorganisationer under sidste folketingsvalg i 2011 brugte 137 millioner kroner på kampagneføring.
Hertil kan man lægge, hvad den enkelte kandidat brugte, og hvad partierne brugte i de lokale afdelinger. Ved dette års valg bliver regningen med al sandsynlighed endnu højere.
- Der er meget på spil for partierne ved denne valgkamp, og vi forventer, at der sker en stigning i forbruget i år sammenlignet med under sidste valgkamp, siger lektor ved Insititut for Statskundskab, Københavns Universitet og partiforsker Karina Kosiara-Pedersen til Dagens.dk.
Partierne kan modtage penge på tre måder: 1) Ved støtte fra det offentlige, hvilket udgør cirka 30,5 kroner per stemme ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet 2) gennem støtte fra private bidragsydere som eksempelvis firmaer eller 3) gennem kontingenter, altså medlemmers faste betalinger til partierne.
Gennemsnitligt halvdelen af alle partiernes valgbudgetter er finansierede af det offentliges pengepung. 40 procent stammer fra private bidrag, mens 10 procent kommer fra kontingenter, ifølge Karina Kosiara-Pedersen.
Læs også: Helle Thorning Schmidt udskriver valg: Vi skal stemme den 18. juni
Dansk Folkeparti får mest i offentlig støtte
Kradser man lidt dybere, ser fordelingen forskellig ud fra ét parti til et andet parti.
- Dansk Folkeparti er det parti, der er mest afhængigt af den offentlige støtte. 76 procent af partiets valgbudget bestod således af offentlige støtte under valgkampen i 2011, siger Karina Kosiara-Pedersen.
- Liberal Alliance har en anden profil. De fik i 2011 82 procent af deres budget fra private bidrag. Enhedslisten er det parti, der kommer tættest på at være kontingent-styret: Halvdelen af budgettet kommer fra kontingenter, cirka en fjerdedel af budgettet stammer fra offentlig støtte og en fjerdedel fra private bidrag, uddyber valgforskeren.
Hun understreger, at estimatet baseres på de tal, partiernes landsorganisationer har indberettet efter valgkampen i 2011.
Der kan derfor sagtens være brugt flere penge på valgkampen, end dem, landsorganisationerne melder om, på lokalt plan.
Læs også: Pape er positiv: "Hvis vi får forklaret, hvad vi vil, så får vi et bedre valg"
Pengefråseri er ikke vejen til vælgernes kryds
Der er ikke noget, der tyder på, at antallet af penge, et parti bruger på sin valgkampagne, hænger sammen med antallet af stemmer, partiet modtager. Nærmest tværtimod.
- Man kan ikke bare købe sig til en masse stemmer. Man kan bruge dem mere eller mindre intelligent. For eksempel brugte Det Konservative Folkeparti 163 kroner per stemme, Liberal Alliance 105 kroner per stemme, mens Enhedslisten brugte 11 kroner per stemme under sidste valg, forklarer Karina Kosiara-Pedersen.
Det Konservative Folkeparti fik som bekendt næppe det resultat, partiet ønskede sig under sidste valg, trods deres førsteplads blandt partier, der brugte flest penge per stemme.
FAKTA
Af de 137 millioner kroner, der blev brugt på kampagneføring under sidste folketingsvalg, brugte de større partier følgende beløb:
Venstre 31 millioner, Det Konservative Folkeparti 28 millioner, Socialdemokraterne 23 millioner, Socialistisk Folkeparti 17 millioner, Liberal Alliance 18 millioner, Dansk Folkeparti otte millioner, Det Radikale Venstre seks millioner og Enhedslisten 2,5 millioner kroner.
Følg Dagens Politik for flere lignende artikler:
