Sludder og vrøvl: Mette Frederiksens udtalelse passer slet ikke

Skrevet af Nicolai Haugsted

24/03/2024
Foto: Alexandros Michailidis/Shutterstock
Foto: Alexandros Michailidis/Shutterstock
Statsministeren er blevet fanget i stor brøler.

Dagens topnyheder

Den danske statsminister, Mette Frederiksen, påstod i tirsdags under et debatmøde om Danmarks støtte til Ukraine, at "40 procent af Ruslands BNP er nu krigsøkonomi."

Mediet Tjekdet har efterforsket påstanden og fundet, at virkeligheden da også ser ganske anderledes ud.

Det skriver B.T.

Mette Frederiksens opsigtsvækkende bemærkning om Ruslands økonomiske prioriteringer blev hurtigt genstand for debat - men passer det egentlig?

Efter at have konsulteret flere eksperter, afslører Tjekdet, at det korrekte tal for Ruslands forsvarsudgifter faktisk ligger mellem otte og 10 procent af landets BNP.

EU's rådspræsident, Charles Michel, har også tidligere nævnt, at Rusland forventes at bruge seks procent af sit BNP på forsvar i år, hvorfor Mette Frederiksen tilsyneladende ramte helt ved siden af skiven.

Derfor sagde hun 40 procent

Fejlen i Mette Frederiksens udtalelse ligger i en forveksling mellem statsbudget og BNP.

Statsministeriet har anerkendt brøleren og præciseret, at det var statens budget, de danske statsminister refererede til:

"Statsministeren mente budget og ikke BNP. Det er bredt vurderingen, at Rusland har afsat omkring 40 procent af landets statsbudget til forsvar og sikkerhed. Rusland har dermed omlagt sin økonomi til en krigsøkonomi", lyder det skriftlige svar fra statsministeriet til Tjekdet.

Selv som statsminister kan man altså komme til at fejle, og det er denne udtalelse et godt eksempel på.