Uffe Elbæks store succes: Alternativet er Danmarks fjerde største parti

Skrevet af Emil Ryttergaard

26/05/2017
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Med 11.000 medlemmer er Uffe Elbæks grønne parti blevet fjerdestørst i Danmark. Nu håber partiet, at fremgangen forsætter mod kommunalvalget senere i år.

Mest læste i dag

I Danmark er de politiske partier er det som oftest de ældste partier, der har flest medlemmer. 

Både Socialdemokratiet og Venstre har mange år på bagen og tiltrækker mange medlemmer, men på kun få år, er de gamle partier blevet udfordret fra nyt og grønt parti. 

Alternativet, der blev startet af den tidligere radikale kulturminister, Uffe Elbæk, er begyndt at hente ind på de gamle partier og er målt på antal medlemmer nu det fjerdestørste parti i Danmark, skriver Ritzau.

- Det er megaflot, mand, lyder det fra Uffe Elbæk, der vurderer, at medlemstallet er stabiliseret ved 11.000 medlemmer.

- Der er noget, der tyder på, at vi i hvert fald mellem valgene har fundet mætningspunktet. Om der så sker et ryk, når vi går i kampagnemode efter sommer frem mod kommunalvalget, det vil vise sig, siger partiformand Uffe Elbæk.

Partiet er dog langtfra det største parti målt på stemmer, og ved sidste Folketingsvalg fik Alternativet 4,8 procent af stemmerne. 

Ifølge meningsmålinger, så ville partiet gå frem, hvis der var valg i morgen. I så fald vil Alternativet få 5,6 procent af stemmerne. 

Derfor ser Uffe Elbæk også frem mod efterårets kommunalvalg 21. oktober, der vurderes som et ‘midtvejsvalg’ for partiet, da man håber, at fremgangen fortsætter.  

Kigger man alene på medlemstallene ligger Alternativet på en fjerde plads, og er kun overgået af Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti.