Vilde tal: Kun to ud af tre unge betaler licens - resten gider ikke

Skrevet af Marie Vang

03/11/2017
Licensbetalingerne svigter. DR, TV2 regionerne og Radio 24/7 har især svært ved at holde på de unge.
Licensbetalingerne svigter. DR, TV2 regionerne og Radio 24/7 har især svært ved at holde på de unge.
10 procent af alle husstande i Danmark betaler ikke licens. Værst står det til blandt de unge licensbetalere.

Dagens topnyheder

Hele 280.000 hunsstande i Danmark betaler ikke licens. Det fastslår en ny undersøgelse foretaget af Mediawatch.

Antallet af husstande, der ikke er tilmeldt licens, stiger og stiger. Således er antallet af ubetalte licens-husstande steget med hele 10.000 siden begyndelsen af året. Desuden viser tallene, at det står værst til blandt de unge licensbetalere: 

- Jeg betaler ikke licens, fordi jeg synes, at det er en uretfærdig måde, det gøres på. Når en familie på fem skal betale det samme som én studerende, der får fem gange mindre ud af det, virker det ikke fair, fortæller Christian Hansen på 23 år til Ekstra Bladet

Kun to ud af tre unge i alderen 19-29 år betaler deres licensregninger og det til trods for, at langt størstedelen er forpligtet til at betale licens.

Til spørgsmålet om hvor mange danskere, der fordelt på aldersgruppe, betaler licens, ligger de unge igen i top. Hele 38 procent i aldersgruppen sniger sig altså pænt uden om regningen. 

Charlotte Karstensen fra den unge aldersgruppe er en af de mange danskere, der ikke betaler licens:

- Jeg har valgt ikke at betale licens, fordi jeg synes, at det er direkte åndssvagt, det er et lovkrav, at man skal betale det, når det ikke er noget, man vælger at betale for, fordi man bruger det og har lyst til at se det. Det, at det er tvang, det generer mig. Hvis det var anderledes, og man betalte for de ting, man så, ville jeg gerne betale, fortæller hun ligeledes til Ekstra Bladet.

For at få de unge tilbage har DR sat en kampagne i gang. Kampagnen sætter fokus på alt det indhold licensvirksomhederne faktisk tilbyder:

- Vi har en licens-kampagne rettet mod det yngre segment, og det, vi i virkeligheden forsøger os med, er at hæve oplysningsniveauet for, hvad public service er - hvad der binder sammenhængskraften i Danmark sammen. Alt i alt prøver vi at fortælle, hvad du betaler for, i stedet for hvorfor du skal betale, fortæller Henriette Marienlund, mediedirektør i DR, til Ekstra Bladet.

Hvorvidt du er licenspligtig eller ej, afhænger af husstandens brug af tv og internet. Ser du med andre ord tv eller har internetadgang, skal du betale licens. Har du ingen licensapparater, skal du dermed ikke betale.

For mere debat om licensen læs med her: Dansk Folkeparti vil afskaffe licensen og skære kraftigt i DR