Svenskerne europamestre i cykling

Foto: Visit Sweden

Europas bedste cykelrute er netop blevet kåret. Den snor sig gennem det vestlige Skåne og Halland. Alle cykelentusiaster kan derfor kun et stenkast fra Danmark give sig i kast med den prisvindende Kattegatleden.

Danmark er en cykelnation. Men det er svenskerne sådan set også. Og måske endnu mere end os.  De har i hvert fald netop fået bevis på, at de kan bygge faciliteter til alle os på jernhesten. Hvis man indimellem sværger til sin jernhest for at undgå stress og andre dårligdomme, så kan man hoppe lige over på den anden side af Sundet. Europas bedste cykelrute 2018 er netop kåret på cykel- og vandringsudstillingen “Fiets en Wandelbeurs” i Holland.  

”Analyser har vist, at Sverige er et land, som danskerne frem for alt forbinder med natur og out-door oplevelser i uendelige skove, med dybe søer og masser af frisk luft, hvad enten man er på cykelferie, i campingvogn, på kanotur eller bare kører tværs gennem landet i bil på opdagelse. Nu hædres den fine cykelrute, Kattegatleden, som den bedste af sin art i Europa, hvilket understreger Sveriges voksende cykelturisme og herudover vidner om stor europæisk interesse”, siger Anna Kron Boysen. 

LÆS OGSÅ: Hacking - en ny kunstart på IKEA Museum

Kattegatleden, en 395 kilometer lang cykelrute, åbnede i 2015. Kattegatleden var Sveriges første nationale cykelrute, og den slanger sig mellem Helsingborg i syd og Göteborg i nord. Mange af rutens kilometer går langs vestkysten og gennem Helsingborg, Höganäs, Ängelholm, Båstad, Laholm, Halmstad, Falkenberg, Varberg, Kungsbacka og Göteborg. Man får set en masse af det vestlige Sverige, hvis man cykler alle 395 kilometer.  Fortrækker man kortere distancer, kan man blot udvælge de etaper, som man finder mest spektakulære og interessante. 

En kriteriefyldt pris

For at vinde den anerkendte pris, skal ruten opfylde en del kriterier. Cykelruten skal være indviet, væsentlig fornyet eller udvidet for ganske nylig. Den skal bestå af et vidtforgrenet net af større og mindre cykelstier, og så skal ruten være naturskøn og varieret i sit udtryk. Endvidere er et vigtigt krav, at ruten skal ligge på afsondrede stier eller på meget stille landeveje, og der må ikke være trafikstøj eller larm fra industrivirksomheder i nærheden. Hvis ruten krydser en større vej, skal der være et sikkert kryds for cyklisterne. Og så skal der også være gode faciliteter undervejs som bænke og velegnede skovturs-borde. Ruten skal naturligvis også være nem at køre efter, så man ikke farer vild. Kattegatleden lever op til kriterierne, og man kan derfor forvente at få en hyggelig og naturskøn tur, hvis man vælger at cykle den lange vej. 

Dag Hultefors, formand for regionstyrets vækstudvalg, Halland Region, modtog prisen i Utrecht. Han er glædeligt overrasket over prisen og budskabet bag.

LÆS OGSÅ: Cykelhotel i Malmø

"Kattegatleden er en succes, og interessen stiger konstant, ikke mindst internationalt. Vores fokus på international markedskommunikation giver nu resultater. Cykelruten er endvidere blevet en vækstmotor i turismen til regionen, mens den er også et stort aktiv for de lokale”.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip