Når børnehaver, skoler og supermarkeder går i samme takt, så er det nemmere at lægge livsstilen om.
Som de første i Danmark har 220 børnefamilier i Hasle, Allinge og Neksø på Bornholm fået koordineret hjælp af deres lokalsamfund til at spise sundere.
Efter at have været deltagere i projekt Sol - Sundhed og Lokalsamfund - kan øboerne klappe sig selv på skulderen: Deres indkøb af grøntsager er steget med 80 procent, fuldkorn med 25 procent, og salget af frisk fisk er næsten fordoblet i de syv supermarkeder, der deltog.
- Når vi ser så stor en effekt, skyldes det synergien. I stedet for at gøre noget ét sted, for eksempel i børnehaven, så lod vi flere aktører spille sammen, siger seniorforsker Ulla Toft, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden.
Forskernes valg af Bornholm skyldes, at det er nemmere at kortlægge indkøbsvanerne på en ø, hvor indbyggerne har sværere ved at købe ind på kryds og tværs af kommunegrænsen.
Men bornholmerne har også lidt mere at kæmpe med i forhold til resten af Danmark. Flere voksne, og især mange teenagere, er overvægtige, og flere lider af forhøjet blodtryk og diabetes.
- Og så har vi mange kronisk syge, men i stedet for at fortvivle over det, så arbejder vi videre med de gode oplevelser, som projektet gav, siger Bente Helms (S), formand for sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune.
For eksempel har kommunen taget initiativ til "Fars Køkkenskole", hvor fædre laver mad sammen med deres børn, og snart rejser kommunalpolitikerne til København for at hente inspiration til sund skolemad.
- Projektet har vist os, at det ikke behøver at være indviklet at leve sundt. Der skal ikke så meget til for at ændre vaner, og jeg tror, at børnene herovre i dag kan kende forskel på blomkål og broccoli, siger Bente Helms.
Endnu kan de sundere madvaner ikke spores på børnenes vægt eller taljemål, og det har ifølge Ulla Toft heller ikke været forventningen.
- I stedet har det handlet om at pirre nysgerrigheden, så folk for eksempel får lyst til at afprøve nogle nye frugter og grøntsager. Det kan medvirke til at forebygge kræsenhed hos børnene og forhåbentlig betyde, at færre på længere sigt bliver overvægtige.
/ritzau/
