63-årig død af kvæstelser efter familieskænderi på Als

En 63-årig mand er mandag død af sine kvæstelser efter et familieskænderi i Kettinge på Als søndag aften. Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Mandens 34-årige søn er anholdt i sagen. Han er foreløbigt sigtet for drabsforsøg på sin far og bliver mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

Politiet har endnu ikke oplyst, om der blev brugt våben i forbindelse med slagsmålet.

/ritzau/

Dagens Gossip