AaB'er efter 0-6: Vi skulle have ført 3-0

Skrevet af admin

19/09/2014

Dagens topnyheder

AaB vadede i målchancer, inden nordjyderne faldt helt fra hinanden i torsdagens Europa League-gruppekamp ude mod Steaua Bukarest.

Rumænerne vandt 6-0. Alle seks mål blev scoret i anden halvleg, hvor AaB fik målmand Nicolai Larsen udvist ved 1-0.

Midtbanespilleren Thomas Enevoldsen var en af de spillere, som misbrugte store chancer.

- Jeg står med en tom fornemmelse. Det er pinligt og latterligt at tabe så stort. Vi burde have ført 3-0, og jeg er selv en af synderne. Det er ikke godt nok at kollapse på den måde, siger han til 6'eren.

Det var efter en lille times spil, at Nicolai Larsen så rødt, hvorefter Steaua Bukarest bragte sig foran 2-0 på straffespark.

I gruppe J's anden kamp vandt Dynamo Kiev 3-0 ude over Rio Ave fra Portugal.

/ritzau/