Ajax har tre danskere med fra start mod Barcelona

Skrevet af admin

21/10/2014

Mest læste i dag

Ajax har tre danskere med i startopstillingen, når klubben tirsdag klokken 20.45 indleder udekampen mod spanske FC Barcelona i Champions League-gruppespillet.

Offensivspillerne Lucas Andersen og Lasse Schöne er med fra start for Ajax, og det samme er midtbanespilleren Niki Zimling.

Ajax må undvære backen Nicolai Boilesen, som for en uge siden pådrog sig hjernerystelse i Danmarks 0-1-nederlag til Portugal i EM-kvalifikationen.

FC Barcelona indleder kampen med Lionel Messi, Neymar og Pedro Rodriguez som holdets offensive trumfkort.

Den spanske fodboldklub er en smule under pres, efter at holdet kun har hentet tre point efter de to første kampe.

Ajax har to point efter uafgjorte kampe mod de øvrige hold i gruppe F, Paris Saint-Germain og Apoel FC.

I gruppe E er Pierre-Emile Højbjerg på bænken for Bayern München, når de tyske mestre møder italienske Roma i Rom.

Den 19-årige danske landsholdsspiller mangler endnu at få sin debut i Champions League for Bayern, der fører gruppen med seks point.

Roma har fire point på andenpladsen.

/ritzau/