Det største krav, Alternativet har til udlændinge, som ønsker dansk statsborgerskab, er, at de "vil" Danmark.
Det fastslog Alternativets indfødsretsordfører Ulla Sandbæk under en debat i folketingssalen tirsdag aften.
Fra talerstolen krævede hun dog også, at bejlere til statsborgerskabet skal have boet her "en række år", men man behøver ikke at kunne dansk.
- Jeg mener ikke, de har ret til et statsborgerskab. Jeg mener, de bør tildeles et statsborgerskab, når de kommer for at blive her i landet, siger hun.
Hvor mange år man skal have boet i Danmark, ville hun ikke præcisere.
Det faldt dog indfødsretsordfører Christian Langballe (DF) for brystet, da han mener, at dansk statsborgerskab er noget særligt. Man bør have en basal viden om det danske samfund for at kunne begå sig, lyder argumentet.
Men Ulla Sandbæk fastholdt, at hun har fokus på, at nytilkomne ikke bliver parkeret i systemet.
- Vi ved, at de kommer til at leve hele deres liv i Danmark. Hvorfor skal de så leve som andenrangsborgere i Danmark, fordi de ikke kan opfylde en statsborgerskabsprøve og lære dansk på et tilstrækkeligt ordentligt grundlag.
- Jeg mener ikke, at man skal gøre sig fortjent til at være dansk, siger hun.
Indfødsretsprøven er for svær, som den er nu, og man bør i stedet "stille nogle krav, som folk med rimelighed kan svare på".
- Jeg mener, at folk, som er kommet her til Danmark, som vi har givet ret til at bo i dette land, bør have den fulde ret med alt, hvad der hører til at være dansk statsborger.
- Der er ingen forskel på, om man er født her eller kommet hertil, hvis man bor her, siger hun.
/ritzau/
