Anne-Marie Rindom vinder sejlads ved OL

Sejleren Anne-Marie Rindom vandt onsdag sjette sejlads i Laser Radial-klassen ved OL i Rio.

Det danske medaljehåb fulgte dermed fremragende op på den tredjeplads, hun tidligere torsdag sikrede sig i femte sejlads.

Anne-Marie Rindom var i mål syv sekunder foran Annalise Murphy fra Irland i sjette sejlads.

Ireren lå før sejladsen lige foran danskeren samlet.

Anne-Marie Rindom lå før sejladsen nummer fire i den samlede stilling.

Den danske sejler, der sidste år blev verdensmester, blev tirsdag diskvalificeret i tredje sejlads, efter at hun sejlede for tæt på en af de andre både.

Derfor er Anne-Marie Rindom under pres, for hun kan ikke trække endnu et dårligt resultat fra i det samlede regnskab.

Danskeren må ligesom konkurrenterne trække sin dårligste sejlads ud af regnskabet, og det er altså sejladsen, hvor hun blev diskvalificeret.

ritzau/

Dagens Gossip