Danmark er ikke den magnet for velfærdsturister fra EU-landene i øst, som den folkelige debat ellers kan give indtryk af.
Sådan lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), som har opgjort den udenlandske arbejdsstyrke i Danmark, skriver Politiken tirsdag.
For det første er der ikke specielt mange borgere i den arbejdsdygtige alder fra de andre EU-lande, der har søgt til Danmark i forhold til andre lande. For det andet har de, der er her, en lige så høj beskæftigelsesgrad som danskerne.
I Danmark udgør borgere fra andre EU-lande fire procent - knap 150.000 - af arbejdsstyrken, viser opgørelsen fra DA. Den bygger på tal fra det europæiske statistikbureau Eurostat. I det tal er også medregnet svenskere og tyskere, som er bosat og arbejder i Danmark.
Til sammenligning kommer ti procent af arbejdsstyrken i Irland fra andre europæiske lande. I Belgien og Østrig er det næsten otte procent.
75,9 procent af de 15-64-årige EU-borgere, der bor i Danmark, er i arbejde. For danskerne selv er det 74,7 procent.
Tallene rokker dermed noget ved billedet af, at EU-borgere skulle være velfærdsturister. Det mener Christiane Misslbeck-Winberg, europapolitisk chef i DA.
- Det lader ikke til at have nogen indflydelse på, hvor vandrende arbejdstagere søger hen, om der er store velfærdsydelser. De flytter for at arbejde, ikke for at nasse, hvis man skal sige det lidt skarpt, siger hun til Politiken.
- I Danmark og Sverige, hvor velfærdsydelserne er "gavmilde", er beskæftigelsen blandt tilrejsende højere end i lande, som er mindre rundhåndede.
Christiane Misslbeck-Winberg bakkes op af professor i statskundskab på Københavns Universitet Dorte Sindbjerg Martinsen, der blandt andet forsker i fri bevægelighed og velfærd i EU.
- Sammenlignet med andre EU-lande på listen opholder EU-borgerne sig ikke i særlig grad i de lande, vi normalt ser som de stærkeste velfærdsstater. Det er ikke primært den nordiske velfærdsstat, folk søger hen til, siger hun til Politiken.
- Tværtimod er der mange, der bosætter sig i Storbritannien og Irland, og det kan være med til at underbygge argumentet om, at folk primært kommer for at få arbejde.
/ritzau/
