Blodpropsramt dansk roer er i bedring

Skrevet af admin

20/08/2014

Mest læste i dag

Den danske roer Mette Dyrlund Petersen er så meget i bedring, at hun nu kan flyttes til Rigshospitalet, efter hun sidste tirsdag blev ramt af en blodprop i hjernen på en træningslejr i Klagenfurt i Østrig.

Det meddeler sportschef Lars Christensen, der rejste til Østrig tirsdag.

- Der er stadig ikke nogen forklaring på, hvorfor det skete. Men Mette har gjort fremskridt på hospitalet i Klagenfurt og er klar til at blive sendt hjem fredag. Derefter bliver hun overflyttet til Rigshospitalet.

- Hun er i stand til at gå rundt, og hun kan også tale, men hun er ikke fuldt funktionsdygtig, og der venter en genoptræningsfase, siger Lars Christensen til landsholdet i ronings Facebook-side.

Mette Dyrlund Petersen var i træningslejr med landsholdet forud for VM i Amsterdam, der afvikles fra den 24. til 31. august.

Den 25-årige roer fra DSR skulle have roet sammen med Lisbet Falch Jacobsen i damedobbeltsculler.

/ritzau/