B&O-aktien banker i vejret efter frasalg

Skrevet af admin

31/03/2015

Dagens topnyheder

Investorerne har taget godt imod nyheden om, at Bang & Olufsen tirsdag har solgt den del af virksomheden, som laver lydudstyr til biler.

Tirsdag eftermiddag stiger selskabets aktie således med cirka 30 procent til 65 kroner på den københavnske fondsbørs.

Den stor stigning gør samtidig selskabet cirka 650 millioner kroner mere værd.

Den Struer-baserede virksomhed indgik tirsdag en licensaftale med amerikanske Harman International Industries, så Bang & Olufsen sælger sine aktiver i den såkaldte Automotive-forretning, der omfatter lydsystemer til bilmærker som Audi og Aston Martin.

/ritzau/