Brandfolk finder mand livløs efter alarmopkald fra naboer

| Skrevet af Ritzau den 3. februar 2016 - 0:15

Det lykkedes ikke at genoplive mand, der blev fundet i sin lejlighed i Neder Vindinge ved Vordingborg.

En 63-årig mand er tirsdag aften omkommet i sit hjem ved Vordingborg på Sydsjælland, efter at der opstod brand i hans lejlighed.

- Klokken 21.26 slår naboerne alarm, fordi de kan lugte røg. Man frygtede, at det kom fra mandens lejlighed, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Man sender brandvæsnet derned, og de finder en mand liggende livløs på gulvet.

- Der er ikke så meget ild, men der er en del røg, som man formoder, at han er omkommet ved. Man forsøger genoplivning i lang tid, men han afgår 22.26 ved døden, siger Søren Østervig.

Lejligheden, som manden boede i, ligger i Troldeparken i bydelen Neder Vindinge lige nord for Vordingborg.

Ingen naboer er kommet noget til ved branden, hvis årsag endnu ikke er slået fast.

Manden boede alene i lejligheden.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

27. juli 2016

Politiet har fået indleveret en trøje med blonder, som er magen til den, Emilie Meng havde på, da hun forsvandt.

Politik

Efterlysninger