Damgaard: Stop med at stille spørgsmål ved forsvaret

| Skrevet af Ritzau den 24. januar 2016 - 22:26

I anden halvleg sørgede et stærkt forsvar og storspil af Niklas Landin for en dansk sejr over Spanien.

Venstrebacken Michael Damgaard blev topscorer for det danske herrelandshold i håndbold, der søndag aften slog Spanien 27-23 ved EM i Polen.

Efter kampen ville han dog helst fokusere på at rose Danmarks forsvar, som har været på et svingende niveau gennem turneringen, men som særligt i anden halvleg søndag strålede.

- Dem, der har stillet spørgsmålstegn ved vores forsvar, kan godt stoppe med det nu, siger Damgaard til TV2.

Blot ni gange scorede spanierne i anden halvleg. Derfor vendte Danmark pausestillingen 11-14 til en sejr.

- Vi blev ved med at tro på det hele vejen igennem, og de løb tør for kræfter i anden halvleg. Og så står Niklas (Landin, red.) en god kamp, siger Michael Damgaard.

Han ser på sin egen indsats som lidt af et gennembrud. Seks gange scorede Michael Damgaard i kampen.

- Det er den første meget betydningsfulde landskamp, hvor jeg præsterer en smule. Det var en af de sjoveste landskampe, jeg har spillet, siger bagspilleren.

Sejren var noget særligt for stregspilleren Jesper Nøddesbo, som til daglig spiller med flere af søndagens modstandere i Barcelona.

- Kampen betød ekstra meget for mig. Jeg spiller i klub med mange af dem her, så det er altid en god ting at have den her i baghånden i omklædningsrummet, siger Nøddesbo til TV2.

Han forklarede sejren og "en vanvittig anden halvleg" med en række forsvarsjusteringer i pausen.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

28. juni 2016

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en 33-årig kvinde og hendes 1-årige søn. Mor og søn er sidst set for over en måned siden, og kvindes ekskæreste er ligeledes borte.

Politik

28. juni 2016

- Der må være en klar forskel på, om et land ønsker at være et medlem af EU-familien eller ej, siger Merkel.

Sundhed

28. juni 2016

Det er meget muligt, at jeres parforhold er velfungerende, og at I tidernes morgen knaldede som kaniner. Men sexlysten kan sagtens forsvinde i et ellers godt parforhold.

Advarsler

28. juni 2016

Coop tilbagekalder rosiner, som er solgt i flere supermarkeder rundt omkring i landet. Kunder skal levere rosinerne tilbage eller smide dem ud.

Frækt

28. juni 2016

Det er meget muligt, at jeres parforhold er velfungerende, og at I tidernes morgen knaldede som kaniner. Men sexlysten kan sagtens forsvinde i et ellers godt parforhold.