Danmark får sin første kvindemoské

| Skrevet af Ritzau den 11. februar 2016 - 0:10
Foto: Polfoto.

Dansk Islamisk Center undrer sig over, at der er blevet taget initiativ til en moské kun for kvinder.

I disse dage åbner Danmarks første moské kun for kvinder - og med kvindelige imamer - i København.

Det skriver Politiken.

Kvinden bag projektet, imam Sherin Khankan, kalder det "et feministisk projekt". Mariam Moskeen, som den hedder, skal ledes af og for kvinder. Det er også kvinder, der skal stå for fredagsbønnen.

Moskéen ligger på et indtil videre hemmeligt sted i København, fordi kvinderne er bange for repressalier ved at indtage det religiøse rum.

- Mange kvinder og unge kommer slet ikke i moskéerne, fordi man træder ind i et mandsdomineret og patriarkalsk rum, hvor manden har ordet på talerstolen, manden leder bønnen, manden er i fokus og dominerer. Derfor skaber vi nu en moské på kvinders præmisser, siger Sherin Khankan til Politiken.

Kvindemoskéen er en modernisering af islam, og det er positivt, mener Mehmet Ümit Necef, som er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet.

Initiativet bliver derimod kritiseret af Dansk Islamisk Center, hvor formand Waseem Hussein afviser, at der ikke er plads til kvinder i flertallet af de danske moskéer.

- De kan gøre, hvad de har lyst til, men deres teologiske udgangspunkt er forkert. Hvorfor er der et særskilt behov kun for kvinder? Skal vi så også lave en moské kun for mænd? Så ville der jo lyde et ramaskrig i den danske befolkning, lyder det fra Waseem Hussein ifølge Politiken.

Foruden at være den første moské i Danmark kun for kvinder er Mariam Moskeen ifølge Politiken også den første af sin slags i Skandinavien.

/ritzau/

Deltag i debatten

 

Krimi

26. juni 2016

En mand blev anholdt efter et knivstikkeri i Jægerspris lørdag, men han er tilsyneladende ikke gerningsmanden.

Politik

25. juni 2016

Lettisk kommissær med ansvar for euroen skal overtage plads efter den britiske EU-kommissær, meddeler Juncker.

Underholdning

25. juni 2016

Kronprins Frederik viste både evner med en fiskestang og færdigheder i et køkken, da han lørdag fiskede og lavede bålmad med udsatte børn.

Efterlysninger

Advarsler

26. juni 2016

En 14-årig dreng og hans venner var en tur i parken, da de besluttede sig for at køle af i søen. Han besluttede sig for at springe i, men kom ikke op til overfladen igen.