Statens Naturhistoriske Museum har fundet en utrolig gave fra evolutionsteoriens far, Charles Darwin: En æske med 77 nøje udvalgte rurer - små krebsdyr.
Darwin forærede i 1854 gaven til sin danske kollega Japetus Steenstrup, der var direktør for Det Kongelige Naturhistoriske Museum. Men indtil for nylig vidste ingen på museet, at man lå inde med et stykke verdenshistorie.
Først da udstillingschef Hanne Stranger nærstuderede korrespondancen mellem Steenstrup og Darwin, fattede man mistanke, og der blev indledt en jagt blandt museets 14 millioner genstande.
- Vi prøvede at se, om listen skulle ligge mellem Japetus Steenstrups efterladte papirer i vores arkiv, og det gjorden den. Teksten var meget vanskelig at tyde, og det tog lang tid at få den renskrevet, men i løbet af ret kort tid var de fleste arter fundet, siger Hanne Strager.
Relationen mellem de to er kendt. De har skrevet sammen, og man ved, at Steenstrup udlånte rurer – en familie af små krebsdyr – til Darwin.
- Vi havde derfor en lille drøm om, at vi kunne finde en genstand, som Darwin havde lånt af Steenstrup, der efterfølgende var returneret til København, og som vi med sikkerhed kunne sige, at Darwin havde studeret, siger hun.
- Vi fandt imidlertid noget, der var meget bedre.
Darwin returnerede ikke blot de rurer, han lånte. Han sendte også en æske med 77 nøje udvalgte forskellige arter af rurer til Steenstrup som tak for hjælpen. I brevet beskrev Darwin en liste over de 77 arter, men listen var der ikke.
- At fremvise en gave fra en af verdens største videnskabsmænd er for et museum noget helt unikt. Her har vi en personlig relation til lige præcis det menneske, der står bag biologiens måske allerstørste videnskabelige gennembrud: evolutionsteorien.
Helt sådan så man dog ikke på det, dengang man modtog gaven. Steenstrup modtog gaven fra Darwin, før bogen om arternes oprindelse blev udgivet, og evolutionsteorien pludselig var på alles læber.
- Så i stedet for at holde gavens indhold samlet på ét sted, blev de 77 arter spredt i museets samlinger, hvor arterne blev systematiseret og opstillet videnskabeligt korrekt. Det gav selvfølgelig god mening dengang, men i dag ser vi helt anderledes på det, siger Hanne Strager.
Det er dog ikke lykkedes at finde alle 77 arter. De fleste eksemplarer af en enkelt slægt mangler. Hvornår de er blevet udlånt i løbet af de sidste 160 år, kan man kun gisne om.
/ritzau/
