DBU kigger på muligheden for nordisk kvindeturnering

Skrevet af admin

13/10/2015

Mest læste i dag

Fortuna Hjørring og Brøndby er ganske suveræne i kvindernes 3F Liga, hvor de to hold har fordelt de seneste 14 danmarksmesterskaber imellem sig.

Sidste års sølvvindere fra Hjørring tegner sig for fire af mesterskaberne, mens Brøndby har nuppet hele ti titler siden årtusindskiftet.

Derfor kigger DBU nu på muligheden for at en ny nordisk turnering for at styrke niveauet, så de allerbedste hold møder mere udfordring, end det er tilfældet nu.

Det fortæller Mette Bach Kjær, der er formand for pige- og kvindefodbolden i Danmark, Kvindeelite, og kvindernes repræsentant i DBU's bestyrelse, til DR.

- Det kunne godt være en vej at gå for at hjælpe de bedste hold med at blive endnu skarpere. For Norge og Sverige har jo også de her udfordringer, siger hun.

Mette Bach Kjær fortæller videre, at man fra DBU's side allerede har forsøgt sig med tiltag for at modarbejde den store niveauforskel i 3F Ligaen.

Der er blandt indført slutspil i ligaen, hvor det kræver en særlig licens for overhovedet at kunne opstille et hold.

Behovet for bedre matchning for de bedste hold blev udstillet i foråret, da Brøndby tabte med hele 0-13 sammenlagt til Frankfurt i semifinalen i Champions League.

/ritzau/