DF vil have sengepladser og bedre boliger til psykisk syge

Psykisk syge bliver svigtet i Danmark.

Det siger psykiatriordfører Liselott Blixt (DF), efter genboer til sindslidende på Amager har fortalt om truende adfærd og råb om natten på botilbuddet Sundbygårdsvej.

- Vi behandler psykisk syge forkert, siger Liselott Blixt.

- Vi er for dårlige til at forebygge, vi har ikke ordentlige behandlingsmuligheder i psykiatrien, og vi har ikke de rette botilbud og støtteordninger i kommunerne, mener hun.

49 sindslidende bor i en boligblok på Sundbygårdsvej. I Jyllands-Posten fortæller flere af deres genboer søndag, at de mener, beboerne er for syge til at bo i deres egen lejlighed.

Genboerne beretter om råb om natten, trusler, beboere der går rundt i private haver og kravler halvnøgne rundt.

Danmarks Almene Boliger siger til avisen, at kommunerne for ofte anviser psykiske syge til almene boliger uden at give dem den hjælp, de har brug for.

/ritzau/

Dagens Gossip