Donald Trump: USA kan trække sig ud af WTO

Skrevet af admin

24/07/2016

Dagens topnyheder

Den republikanske præsidentkandidat, Donald Trump, foreslår i et interview med NBC, at USA kan trække sig ud af verdenshandelsorganisationen, WTO, hvis han bliver valgt som præsident.

Kommentaren faldt i et interview, der er Trumps første interview, siden han blev valgt som Republikanernes præsidentkandidat, i TV-programmet "Mød Pressen".

Trump sagde, at han ville straffe virksomheder, der flytter produktfremstilling til udlandet, med op til 30 procent i importskat.

Da TV-programmets vært, Chuck Todd, påpegede, at sådanne planer ville blive udfordret af Verdenshandelsorganisationen, WTO, svarede Trump:

- Det betyder ikke noget. Vi vil genforhandle eller trække os ud. Disse handelsaftaler er katastrofale, Chuck. Verdenshandelsorganisationen er katastrofal.

Trump har allerede truet med at genforhandle eller rive frihandelsaftalen the North American Free Trade Agreement, Nafta, i stykker.

/ritzau/AFP