Efter angreb fastholder Merkel sin flygtningepolitik

Skrevet af admin

28/07/2016

Mest læste i dag

Med blodige angreb i flere sydtyske byer de seneste ti dage ønsker terrorister ifølge Angela Merkel at fremkalde en vaklen i Europa.

Men den tyske forbundskansler står fast på, at Tyskland kan håndtere de mange flygtninge og migranter, der er kommet de seneste år.

Kansleren havde afbrudt sin ferie efter de seneste angreb i Würzburg, München og Ansbach.

To af angrebene var formentlig islamistisk terror, lyder det fra forbundskansleren.

- Ved angrebene i Würzburg og Ansbach handlede det, så vidt vi ved, om islamistisk terror, siger Angela Merkel.

Hun sagde også, at "vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at bevare retsstaten".

/ritzau/