Ø-kommunerne som eksempelvis Langeland og Lolland ligger i bund over kommuner med den laveste gennemsnitlige livsindkomst, fordi en stor del af borgerne er på overførselsindkomst.
Det fortæller Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet. Han hæfter sig ved, at det danske velfærdssystem kan knække, hvis uligheden fortsætter med at vokse.
- Der er helt klart noget erhvervsstrukturelt i det her. Mange på øerne modtager eksempelvis førtidspension eller kontanthjælp, mens folk i Nordsjælland generelt bliver rigere og rigere, siger han til Ritzau.
En beregning fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er opgjort på baggrund af Danmarks Statistiks registre, viser, hvad generationerne født i 1950-54 har tjent, fra de var 30 år, til de blev 60.
Ifølge beregningerne tjener indbyggerne i Hørsholm gennemsnitligt 22 millioner kroner. Langelændere tjener ti millioner mindre i løbet af et helt arbejdsliv. Landsgennemsnittet ligger på 14 millioner kroner, skriver Ugebrevet A4.
- Det her er et øjebliksbillede, men også en tendens, der vokser med stor hast, og det får nogle konsekvenser.
- Der har altid være klasse- og indkomstforskelle, men hvis det bliver ved med at vokse så voldsomt, kan vi risikere, at det hæmmer vores velfærdsstat, siger Flemming Ibsen.
Han tilføjer, at rigtig mange personer i Nordsjælland er enten selvstændige erhvervsdrivende eller personer med lange videregående uddannelser og med høje indkomster.
De øverste fem på listen over kommunerne med den højeste livsindkomst er alle kommuner nord for København.
/ritzau/
