En motorcykel og lastvogn i alvorlig trafikulykke ved Herning

En motorcyklist og en lastvogn er kørt frontalt sammen på motortrafikvejen lige nord for Herning sidst på formiddagen mandag.

- Det er en alvorlig ulykke, siger vagtchef Anders Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Som følge af ulykken er dele af vejen spærret, mens oprydning og undersøgelse foregår.

En bilinspektør er kaldt ud til stedet, hvor ulykken skete cirka kvart i 12.

Hvordan det kunne gå til, at de to køretøjer kørte ind i hinanden på Rute 18, har politiet ved 13-tiden ikke noget overblik over.

/ritzau/

Dagens Gossip