En person er dræbt efter nyt bombeangreb i Thailand

Skrevet af Redaktionen

24/08/2016

Dagens topnyheder

Et nyt bombeangreb har ramt den sydlige del af Thailand.

Sent tirsdag aften lokal tid eksploderede to bomber nær et hotel i den sydlige strandby Pattani. Det skriver Reuters.

En person er blevet dræbt i angrebet, oplyser politiet. Yderligere 30 personer meldes såret.

Den første eksplosion skete på en parkeringsplads bag et hotel. Ingen kom til skade. Kort tid efter lød endnu et brag.

- Den anden eksplosion kom fra et køretøj, der var parkeret ved hotellets indgang over for en karaokebar og en massageklinik. Det resulterede i én dræbt og 30 sårede, siger Winyu Tiamraj fra det lokale politi til Reuters.

Ingen turister er angiveligt kommet til skade i angrebet.

Bomberne rammer, to uger efter at en række eksplosioner fandt sted flere steder i Thailand. Angrebene var rettet mod tre af Thailands mest populære turistbyer.

Fire personer mistede livet. Adskillige blev såret.

/ritzau/Reuters