Helt som ventet og i overensstemmelse med vedholdende rygter er det nu et faktum, at den italienske udenrigsminister, Federica Mogherini, er indstillet til posten som EU's udenrigschef.
Den 41-årige udenrigsminister er klar over, at hun står til at overtage et job, hvor der venter mange store udfordringer, blandt andet konflikten i Ukraine.
- Vi har kriser hele vejen rundt om Europa. Og på europæisk jord i Ukraine. Hvis man tager udgangspunkt i et kompas her i Bruxelles og tegner en cirkel, så er der konflikter i alle nabolag omkring os, siger Mogherini.
Udenrigsministeren blev nomineret til posten på et EU-topmøde lørdag aften, hvor de 28 stats- og regeringschefer har været samlet for at sætte nye navne på dels EU's præsident, dels EU's udenrigschef.
Hvis parlamentet som ventet godkender Mogherinis nominering, kommer hun til at afløse Catherine Ashton, hvis mandat udløber 31. oktober, men som muligvis bliver forlænget en periode på grund af arbejdet med at få EU-Kommissionen klar.
Mogherini vil nu indgå i den samlede EU-kommission, som den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker er ved at sætte sammen.
Han ventes at præsentere selve navnelisten til godkendelse i medlemslandene allerede i næste uge, hvorefter han den følgende uge vil fordele de kommende kommissærers arbejdsområder.
Derefter skal kommissærkandidaterne til høring i de relevante fagudvalg i Europaparlamentet, der efter planen skal stemme om den samlede kommission sidst i oktober.
Som afløser for Herman Van Rompuy har de europæiske ledere valgt Polens premierminister, Donald Tusk.
Mogherini og Tusk har været favoritter til de to topjob, og især har den italienske udenrigsminister været nævnt som sikker den seneste tid.
Selvom hun er uerfaren på højeste politiske niveau, har den italienske premierminister Matteo Renzi ført en målrettet kampagne for hende, og efter hans partis historisk stærke valg til EU-Parlamentet har Italien talt med stor vægt i forhandlingerne.
Især blandt de østeuropæiske lande har der været modstand mod Mogherini, fordi man har ment, at hun anlagde en alt for blød linje over for Rusland i den aktuelle konflikt mod Rusland.
Det har fået Italien til at ændre spor i holdningen til Rusland, og siden er den skepsis i øst svundet.
Der var ikke en formel afstemning om italieneren, men Litauens præsident, Dalia Grybauskaite, gjorde det ifølge Ritzaus kilder klart, at hun ikke kunne støtte nomineringen af Mogherini.
/ritzau/
