FAKTA: Danmark er europamestre i grøn eksport

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) vil afsætte ti millioner kroner på finansloven for at sikre, at danske virksomheder får de bedste muligheder for at eksportere grøn teknologi til resten af verdens lande.

Danmark er i forvejen et foregangsland, når det kommer til grøn eksport. Sådan fordeler eksportmarkedet sig i dag:

* Danmark har siden 2005 været europamester i eksport af energiteknologi målt på energiteknologiens andel af den samlede vareeksport, der udgjorde 11 procent i 2015.

* Danmark har aktuelt et bilateralt samarbejde på energiområdet med syv lande: Kina, Mexico, Vietnam, Sydafrika, Indonesien, Tyrkiet og Ukraine.

* Samarbejdet har blandt andet fokus på udbygning af vedvarende energi og energieffektivt byggeri.

* Hvis det står til regeringen, skal samarbejdet øges med tre yderligere lande: Storbritannien, USA og Tyskland.

* Tyskland er Danmarks største eksportmarked for energiteknologi med en andel af 34,6 procent af den samlede danske eksport.

* USA var i 2015 den næststørste importør af energiteknologi.

* Storbritannien var i 2015 Danmarks tredjestørste eksportmarked for energiteknologi.

* Danmark har de sidste 15 år eksporteret mere og mere energiteknologi. Den samlede danske eksport var i 2015 på 71,4 milliarder kroner.

Kilder: Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet.

/ritzau/

Dagens Gossip