FAKTA: Derfor fredes dele af havbunden i Kattegat

Skrevet af admin

06/05/2016

Mest læste i dag

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) freder et stykke af havbunden i Kattegat.

Læs her om baggrunden:

* Der er tale om seks områder i Kattegat, som tilsammen dækker et areal på 590 kvadratkilometer - svarende til størrelsen af Bornholm.

* I disse områder bliver det forbudt at benytte bundtrawl, indvinde råstoffer og dumpe sand til uddybning af sejlrender og havne.

* Fiskeri med garn, flydetrawl og tejner vil dog fortsat være tilladt i områderne.

* Formålet er at beskytte havbunden og give bedre levevilkår til sårbare koraller og små krebsdyr.

* Den tidligere regering lagde op til beskyttelse af et område på 650 kvadratkilometer.

* Udpegningen sker som følge af EUs direktiv for havstrategi, som har til formål at sikre naturen og miljøet i havet.

Kilder: Miljø- og Fødevareministeriet, Verdensnaturfonden.

/ritzau/