FAKTA: Disse to skal dele magten i Afghanistan

Skrevet af admin

21/09/2014

Mest læste i dag

Efter flere måneders rivalisering har Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah søndag underskrevet en aftale om at danne en samlingsregering i det krigshærgede Afghanistan.

Ashraf Ghani bliver ny præsident, mens den tidligere udenrigsminister Abdullah får en nyoprettet post som såkaldt administrerende direktør, reelt det samme som en premierminister.

Men hvem er de to provestlige politikere, der nu deler magten i Kabul?

Ashraf Ghani Ahmadzai

* Født 1949 i Logar, Afghanistan

* Fik ifølge det foreløbige resultat 56,4 procent af stemmerne ved anden runde af præsidentvalget 14. juni.

* Fik 31,6 procent af stemmerne ved første runde af præsidentvalget 6. april.

* Har største opbakning i befolkningsgruppen pashtun i det sydlige og østlige Afghanistan, der i til dels er kontrolleret af Taliban.

* Har tidligere været rådgiver for Afghanistans snart forhenværende præsident Hamid Karzai.

* Finansminister under Karzai fra juni 2002 til december 2004.

* Forlod Afghanistan i 1977, men returnerede i 2001 med drømmen om at genopbygge landet.

* Under Sovjetunionens besættelse af Afghanistan fra 1979-1989 underviste han på flere amerikanske universiteter om krigen.

* Økonom i Verdensbanken fra 1991-2001.

* Gift med Rula Ghani, som han mødte under studier på det amerikanske universitet i Beirut. Parret har to børn.

Abdullah Abdullah

* Født 5. september 1960 i Kabul

* Fik ifølge det foreløbige resultat 43,6 procent af stemmerne ved anden runde af præsidentvalget.

* Fik 45 procent af stemmerne ved første runde af præsidentvalget.

* Udenrigsminister efter Talibans fald i oktober 2001 og frem til 2005

* Arbejdede som øjenlæge for modstandsbevægelsen mod Sovjetunionen under den sovjetiske besættelse i 1980'erne, hvor han også var rådgiver for Nordalliancens leder Ahmed Shah Massoud.

* Var også en del af regeringen under borgerkrigen i Afghanistan fra 1992-1996.

* Blev nummer to ved første runde af præsidentvalget for fem år siden, men han opgav at tage kampen op i en anden runde mod præsident Hamid Karzai.

* Har flest støtter blandt tadsjikerne og andre gruppe i det nordlige Afghanistan.

* Kritikere frygter, at hans anti-Taliban holdninger kan gøre det svært at indgå i dialog med den islamistiske bevægelse.

* Gift og har tre børn.

(Kilder bl.a.: AFP, tolonews.com)

/ritzau/