FAKTA: Flugtruter for flygtninge og migranter ændrer sig

Skrevet af admin

01/07/2016

Mest læste i dag

Mænd, kvinder og børn flygter i tusindvis til Europa fra fattigdom, sult, undertrykkelse og krig.

Tidligere gik ruten primært fra Tyrkiet til Grækenland, men siden EU og Tyrkiet indgik en aftale, sejler de mange desperate mennesker nu over Middelhavet fra Libyen.

* Siden begyndelsen af 2014 er 350.000 migranter og flygtninge ankommet til Italien i både fra Libyen.

* De fleste af dem kommer fra afrikanske lande som Eritrea, Nigeria, Gambia og Elfenbenskysten.

* De fleste af bådene til Europa afgår fra det nordvestlige Libyen.

* Under navnet "Operation Sophia" bidrager EU primært med at fange menneskesmuglere på havet.

* Operationen blev sat i værk i maj 2015. Det skete efter flere episoder, hvor et stort antal flygtninge og migranter var druknet under rejsen hen over Middelhavet.

* 19. april druknede 800 mennesker ud for Libyens kyst, da en båd kæntrede.

Kilder: Amnesty International, The Guardian

/ritzau/