FAKTA: Her er Barack Obamas plan for et grønnere USA

Skrevet af admin

04/08/2015

Dagens topnyheder

USA's præsident, Barack Obama, præsenterede mandag sin regerings Clean Power Plan, der blandt andet går ud på at skære ned på kraftværkernes CO2-udslip.

Her kan du få et overblik over Obamas grønne punkter:

* CO2-udslippet skal reduceres med en tredjedel - 32 procent - frem til 2030 regnet fra niveauet i 2005. Særligt de amerikanske kraftværker skal begrænse udslippet af drivhusgasser.

* Kulkraft er den største energikilde. Den står aktuelt for 39 procent af elproduktionen i USA. Ifølge planen skal den andel sænkes til 27 procent.

* Naturgassen, som i dag står for 30 procent af den amerikanske elproduktion, skal bevares på det nuværende niveau.

* Kulkraften skal erstattes af vedvarende energi. Sol og vind skal på længere sig levere energi til 28 procent af elproduktionen.

* Der skal bygges en grønnere infrastruktur. Præsidenten har blandt andet fokus på transportsektoren, hvor eksempelvis tunge køretøjer som lastbiler og busser skal udlede færre drivhusgasser.

* Der skal ske en reduktion i energispild, som ses både i private hjem, virksomheder og fabrikker. Det skal gøres ved at blive mere energieffektiv.

* Det er op til de enkelte delstater, hvordan de vil nå målene, men planen for mindre CO2-udledning skal ligge klar før september 2016.

Kilder: Det Hvide Hus

/ritzau/