FAKTA: Hvad er USA's kongetal?

Antallet af arbejdspladser uden for landbruget i USA voksede i august med 151.000. Her en forklaring på, hvorfor netop dette tal er så vigtigt:

* Tallet får stor opmærksomhed blandt økonomer og er en strømpil for, hvordan verdensøkonomien har det, da USA er verdens største økonomi. Går det godt i USA, går det også godt i Europa - og i Danmark.

* Tallet er vigtigt af to årsager:

- Er det positivt, vil det være et bevis på, at det private erhvervsliv er ved at være i stand til at drive det offentligt betalte opsving videre.

- I et lidt længere perspektiv er det et nøgletal, der indeholder en masse ny information, både om erhvervslivet, forbruget og boligpriserne, som er de vigtigste komponenter i økonomien.

* For at holde trit med befolkningstilvæksten og tilførslen af nye arbejdsføre i USA skal der skønsmæssigt skabes fra 100.000 til 120.000 nye arbejdspladser hver måned.

/ritzau/

Dagens Gossip