Socialdemokraterne skal i weekenden vedtage et socialpolitisk program mod negativ arv "Alle skal med".
* Udspillet skal modvirke, at børn bliver tabt i parallelsamfund, og derfor ønsker socialdemokraterne at udvide brugen af forældrepålæg:
* "Barnets tarv skal sættes over familiernes ret, og kommunerne kan anvende forældrepålæg for at sikre, at barnet kommer i dagtilbud", lyder udspillet, der omhandler 12.300 børn i alderen 1-2 år.
* Det udvidede forældrepålæg vil betyde, at kommunerne kan tvinge forældre til at sende deres børn i daginstitution, hvis man vurderer, at det er nødvendigt for at sikre barnets udvikling.
* Kommunerne kan allerede i dag give pålæg til forældrene, der kan indebære, at børnepengene bliver inddraget, hvis børnene for eksempel pjækker fra skole eller begår kriminalitet gentagne gange.
* Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav fra kommunen om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som forældremyndighedsindehaveren skal påtage sig.
* Se her eksempler på opgaver og pligter i forbindelse med et pålæg:
- At sørge for, at barnet eller den unge kommer i skole eller i dagtilbud- At sikre, at barnet eller den unge er hjemme på bestemte tidspunkter- At deltage i forældreprogram- At deltage i møder med myndigheder om løsningen af barnet eller den unges problemer
* Forældrepålægget gives for en afgrænset periode på højst 12 måneders varighed. Pålægget kan forlænges med højst 6 måneder ad gangen.
Kilde: Ankestyrelsen
/ritzau/