FAKTA: Red Barnet samler ind til børn i nød

For omkring 6000 danskere blev søndagen brugt på Red Barnets landsindsamling, hvor der bliver samlet penge ind til børn i katastrofeområder og på flugt.

* Red Barnet er en del af den internationale organisation Save the Children, der arbejder for børns rettigheder i 120 lande.

* Det er endnu uvist, hvor mange penge danskerne spyttede i indsamlingsbøsserne i år. Men det er sikkert, at 86 procent af støtten går direkte til børnene.

* Syv procent går til oplysning og indsamling, mens de sidste syv procent går til administration.

* I 2015 indsamlede danskerne 11,8 millioner.

* I 2014 indsamlede danskerne 7,6 millioner.

* I 2013 indsamlede danskerne 6,2 millioner.

Kilder: Red Barnet.

/ritzau/

Dagens Gossip