FAKTA: Roundup er verdens mest udbredte sprøjtemiddel

Skrevet af admin

30/07/2016

Dagens topnyheder

Størstedelen af danskerne mener, at det skal være forbudt at sprøjte korn, raps og ærter med Roundup inden høst. Midlet er dog fortsat et af de mest populære i landbruget.

Her kan du blive lidt klogere på sprøjtemidlet.

* Glyphosat er det aktive stof i verdens mest brugte sprøjtemiddel, Roundup, som laves af Monsanto.

* Det er godkendt til brug mod ukrudt og herunder også nedvisning/tvangsmodning af korn.

* I 2014 blev 464.000 hektar danske afgrøder nedvisnet med glyphosat ifølge den seneste statistik for bekæmpelsesmiddel.

* Ifølge en tro og love-erklæring fra landmanden må de sprøjtede afgrøder ikke bruges til menneskeføde såsom brødkorn.

* Derimod kan de benyttes til dyrefoder eller videreforarbejdes såsom maltbyg, der bruges til øl.

Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

/ritzau/