FAKTA: Så meget smelter Sydamerikas gletsjere

Over de seneste 35 år er der sket store ændringer for snedækket og gletsjeres udstrækning i Andesbjergene i Sydamerika. I fremtiden bliver der mindre drikkevand og vand til landbrug og energiproduktion, siger forskere under danske ledelse.

* Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur er de seneste 20 år steget 0,12 grad pr. årti.

* Enkelte steder i Andesbjergene i Sydamerika er middeltemperaturen dog steget op mod 1-1,5 grader celsius pr. årti.

* Bjergkædens snedækkede areal er i gennemsnit aftaget cirka 15 procent over de seneste 35 år. I Patagonien helt mod syd er snedækket dog vokset i udbredelse.

* Den årlige periode med kontinuerligt snedække i Andes-regionen er blevet 2-2,5 måneder kortere. Sneen falder senere og smelter tidligere end før.

* Temperaturen er steget mest i højdeniveauet mellem 3000 og 5000 meter over havet - i et bånd, hvor der ligger adskillige tusind gletsjere.

* Gennemsnitligt er gletsjernes areal skrumpet 30-40 procent fra 1979 til 2014. Enkelte er blevet helt op til 70 procent mindre i udbredelse.

Kilde: Sebastian Mernild, International Journal of Climatology

/ritzau/

Dagens Gossip