FAKTA: Sådan fungerer kontanthjælpsloftet

Skrevet af admin

30/05/2016

Dagens topnyheder

Regeringens kontanthjælpsloft blev vedtaget sammen Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance. Socialdemokratiet har foreslået at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Ifølge Rådet for Socialt Udsatte kan loftet betyde, at flere bliver trukket i deres boligstøtte og derfor må forlade deres bolig.

Her er en oversigt over, hvordan loftet kan påvirke kontanthjælpsmodtageres økonomi og boligsituation:

* Kontanthjælpsloftet er som følger:

- Enlige uden børn: 13.121 kroner om måneden

- Enlige forsørgere med et barn: 15.031 kroner om måneden

- Enlige forsørgere med to eller flere børn: 15.385 kroner om måneden

- Samlevende og gifte uden børn: 10.849 kroner om måneden

- Samlevende og gifte med et eller flere børn: 14.416 kroner om måneden

* Hvis de samlede ydelser, en person modtager, overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte. Der bliver ikke skåret i børnerelaterede ydelser og selve kontanthjælpen.

* Kontanthjælpsloftet omfatter også folk, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp. For de personer er det månedlige beløb, man kan modtage, lavere.

* Loftet træder i kraft, så snart man begynder at modtage sin ydelse.

* De nye regler trådte i kraft 1. april 2016.

Kilder: Aftaleteksten om kontanthjælpsloftet.

/ritzau/