Fredag træder lovgrundlaget for Folkeskolereformen i kraft. Få genopfrisket forløbet op til reformen faldt på plads her:
* December 2012: Regeringen fremlægger sit forslag til en reform af folkeskolen. Hovedpunkterne i forslaget er en længere skoledag med mere undervisning og aktivitetstimer. Reformen forudsætter mere undervisningstid hos den enkelte lærer.
* December 2012: Kommunerne varsler et opgør med lærernes arbejdstidsaftale, som fastlægger mængden af undervisnings- og forberedelsestid, som krav til overenskomstforhandlingerne. Lærerne protesterer.
* 28. februar 2013: Kommunernes Landsforening varsler lockout af cirka 50.000 folkeskolelærere og 17.000 statsansatte lærere.
* 22. marts 2013: Efter flere forsøg opgiver Forligsinstitutionen at finde en løsning på striden.
* 1. april 2013: Lockouten indledes og lægger store dele af de danske skoler øde. Kun de tjenestemandsansatte lærere kan gennemføre deres planlagte undervisning. Omkring 875.000 elever og kursister rammes - heraf er 557.000 elever i folkeskolen.
* 26. april 2013: Efter tre en halv uges lockout griber regeringen ind i konflikten med en lov, som ændrer lærernes arbejdstidsaftale. Fremover er det de enkelte skoleledere, der skal bestemme, hvor meget tid den enkelte lærer skal bruge på henholdsvis undervisning og forberedelse.
* 13. juni 2013: Efter længere tids forhandlinger indgår regeringen, V, DF og K en ny aftale om folkeskolereformen. Aftalen betyder flere undervisningstimer, længere skoledage og mere eksperimenterende læringsformer.
* 1. august 2014: De nye regler for lærernes arbejdstid og den nye skolereform træder i kraft.
/ritzau/